Psykologi og sport er to kategorier der optræder i flestes liv. Til dels optræder de hver for sig, men også i høj grad sammen. Når man dyrker sport på et højt niveau skal man have hovedet med. Det kræver nemlig ikke kun god fysik, men også i høj grad at man har den rigtige indstilling. Hvis man altid render efter at vinde og ikke dyrker en sportsgren fordi man elsker den – er det et problematisk forhold man har til sit arbejde.
Sport påvirker hjernen
På mange måder påvirker sport hjernen. Det er både på negative og positive måder. Når man træner eller på en eller anden måde laver fysisk aktivitet giver man ilt til hjernen, hjerte og musklerne. Man får mere overskud, bliver friskere og sætter gang i kroppen. Det er alle gode ting, der medfører at man bliver gladere. Derfor er en psykologs første spørgsmål ofte om man dyrker nogen form for motion, hvis man har problemer med psyken. Ud fra de studier ser man ofte, at der er en sammenhæng mellem ens psykiske helbred og hvor meget motion man dyrker.
Hjernesport
På den anden side ser man, at folk bliver kvikkere og bedre til at opfange signaler og aflæse kryptik, hvis de dyrker en form for hjernesport. Det kunne være et brætspil eller et andet taktisk spil, hvor det både handler om at gennemskue de andre spilleres næste step, samtidigt med at man har vedholde sin egen strategi, men åben for ændring i tilfælde af, at det er fordelagtigt.
Den anden side
Dog viser den helt anden side af sporten, at mange mennesker sætter sig så høje mål – som næsten er umulige at opnå, hvilket kan føre folk ind i en gråzone af idéer om at de ikke er gode nok eller lign. Dette vidner ligeledes om at sporten både har gode og dårlige sider og at de kan påvirkes i mange tilfælde.